torsdag den 22. september 2011

Opgave til "En dødssyg ven"

Skriv et digt på 14 vers (linjer): Første linje skal være på 1 stavelse, anden linje på 2, tredje linje på 3 osv. Efter 7. linje tælles igen ned. Digtet SKAL handle om det venskab, der opstår mellem drengene i bogen, og der skal bruges mindst to sanser i det (se, høre, føle, smage, lugte...)

Forvirret??? :o) Dit digt får altså denne facon:
Se, (1)
en ven (2)
som holder (3)
af mig altid: (4)
Det er så dejligt (5)
at skulle følges ad (6)
hjem efter skole til te (7)
og bollerne som dufter (7)
af hygge og varme (6)
mens kulde og blæst (5)
raser ude (4)
Lad os to (3)
sammen (2)
le... (1)

Og okay... det var ikke et supergodt digt og handlede slet ikke om drengene... men jeg håber, du fangede ideen...

Når du har lagt digtet ind, skal du vælge én fra klassen, hvis digt du vil kommentere på! Du skal rose det, men vær præcis i din ros: Hvad er det, der er godt i digtet? Du må kun kommentere digte, der ikke er blevet kommenterede af andre fra klassen - så skulle det gerne gå lige op ;-D

Jeg kommenterer alle digtene. Digtene laves til senest onsdag d. 28. september - kommentarerne senest dagen efter.

God skrivelyst - Rikke

onsdag den 7. september 2011

Blindebuk af Julius Exner

Lav en grundig beskrivelse af billedet - motiv, detaljer, farver osv.

Prøv at beskrive situationen: Hvad sker der?

Hvordan passer billedet ind i det, du nu ved om romantikken???

Skrives og udgives inden fredag d. 16. september

tirsdag den 6. september 2011

VELKOMMEN TIL NYE LÆSERE ;-D

Velkommen til den "NYE" 7. klasse!!!

Første opgave: Skriv lidt om dig selv - hvem du er, hvor du er fra og hvorfor du har oprettet en profil på blogspot...

Husk at give besked om (i et ordentligt sprog), at kun dine klassekammerater må følge dig...

Jeg kommenterer, når du har skrevet.... God skrivelyst - Rikke